Arveregler

Arveloven definerer, hvem der skal arve. I det følgende beskrives den legale arv – dvs. arvefordelingen, hvis der ikke er oprettet testamente.

Ægtefælle og børn skal altid arve. De er tvangsarvinger.

  • Ægtefællen arver ½ af formuen efter afdøde
  • Børn arver tilsammen ½ af formuen efter afdøde. Arven er til lige deling mellem børnene. Dør et barn, træder dets børn i dets sted.

Slægtens arveret: Der findes 3 arveklasser.

  • Arveklasse udgør livsarvingerne, dvs. børn, børnebørn osv. (Livsarvingerne er jf. ovenfor også tvangsarvinger). Børnebørn arver kun, hvis deres forældre er døde.

De indtræder således i forældrenes arveret. Findes der ikke arvinger i 1. arveklasse, er det eventuelle arvinger i 2. arveklasse, der arver.

  • Arveklasse udgør forældrelinien. Arven fordeles med lige andele til arveladers forældre, og hvis de ikke lever da til deres livsarvinger (afdødes søskende, nevøer og niecer). Findes der ikke arvinger i 2. arveklasse, er det eventuelle arvinger i 3. arveklasse, der arver.
  • Arveklasse udgør bedsteforældrelinien. Arven fordeles med lige andel til arveladers bedsteforældre, og hvis de ikke lever da til deres livsarvinger (afdødes moster, morbror, faster, farbror) – men ikke til deres børn. Det betyder, at fætre og kusiner ikke har arveret efter arvelader.

Findes der efter afdøde ingen arvinger i de 3 arveklasser og har afdøde ikke oprettet testamente, er det staten, der arver.

Samlevende arver ikke efter hinanden, medmindre de har oprettet et testamente.

Tvangsarv:

Tvangsarven betyder, at der ikke kan rådes over denne del ved testamente. Den udgør ¼ af den formue, der falder i arv efter afdøde. Der er mulighed for at begrænse et barns tvangsarv til kr. 1.260.000 (2018).

Efterlader man sig derimod livsarvinger og/eller ægtefælle vil man ved testamente alene kunne testere over 3/4 af, hvad man efterlader sig. De sidste 1/4 er tvangsarv.

Friarv:

Friarv er den del af formuen, som arvelader kan råde over ved testamente. Den udgør ¾ af den formue, der falder i arv efter arvelader, hvis denne har børn og/eller ægtefælle (tvangsarvinger). Er der ikke tvangsarvinger, er hele arven friarv, som arvelader kan råde over ved et testamente. Arvelader kan i så fald testere alt, hvad den pågældende ejer til f.eks. en nabo eller en velgørende organisation.